jun 12 2017

Serie 5 holder fast i toppen  

Kategori: Serie 5, redigeret: 14/08-17

KK07s serie 5 spillere vandt søndag eftermiddag et tæt opgør mod SIK på et mål scoret 10 minutter før tid af Kim Pedersen.



Kampen var fra start til slutfløjt intens og der blev gået godt til vaflerne fra begge holds side, uden dog at de to holds spillere gik over stregen. Uheldigvis måtte et par spillere fra begge hold forlade kampen i utide p.g.a. hændelige uheld. For KK07 var det Nicolai Jespersen og Mathias Jensen der var uheldige, og begge spillere er nok tvivlsomme til forårets sidste kamp næste weekend.



Gæsterne fra SIK var kampen igennem mest i boldbesiddelse, men holdet havde svært ved at komme afgørende forbi et velspillende KK07 forsvar og når dette endelig skete, var Henrik Poulsen i målet på plads for hjemmeholdet.

Angrebsmæssigt skabte hjemmeholdet heller ikke så meget; i første halvleg var Mathias Jensen tæt på efter en tilfældig friløber, mens Casper Collet havde et par behjertede langsskudsforsøg.

Mod kampens slutning, var det hjemmeholdet der stod for det meste og det kunne sagtens være kommet til flere mål end det ene som Kim Pedersen stod for.

Med resultatet er KK07 stadig inde i billedet til en oprykning. For at det resultat skal nås kræver det hjælp fra andre hold, mens at holdet selv skal slå Almind/Birgittelyst søndag d. 18 juni. Oprykning fra andenpladsen er næppe sandsynlig da holdet maksimalt kan på 20 point.