okt 08 2017

Målfest på Kølvrå Stadion.  

Kategori: Serie 2, redigeret: 08/10-17

Det blev en rigtig målfest i serie 2 da KK07 lørdag eftermiddag mødte Vinding på Kølvrå Stadion. Kampens stod mellem rækkens nummer to og tre og begge hold diskede fra første fløjt op med energisk og angrebssøgende spil, hvilket blev understreget tydeligt i kampens slutcifre 5-5.


Kim Stidsen sikrede hjemmeholdet en drømmestart da han allerede i kampens første med et flot spark fra venstre sendte bold ind bag Vindings målmand. Hjemmeholdet var kommet virkelig fint ud til kampen og der blev vist både vilje og flot spil. Vinding viste dog også at det ikke er nogen tilfældighed, at holdet indtager rækkens andenplads. Efter et kvarters spil fik holdet tilspillet sig et straffespark, der meget sikkert blev omsat i udligning.

Den stilling hold dog ikke længe. Kim Stidsen viste fem minutter både stor vilje og målfarlighed da energisk pressede bolden fra en Vinding forsvarer og derefter passerede målmanden.

Vinding var igen hurtig til at ryste denne scoring af sig og kort efter fik holdet igen udlignet på et fladt skud, der snød KK07s målmand på det våde og glatte græstæppe.

Vinding nåede også at komme foran 3-2 inden Frederik Dahlgaard kort før pausefløjt fik presset bolden ind over stregen til 3-3 efter lidt klumpspil tæt under mål.

Det underholdende angrebsspil fortsatte i anden halvleg, hvor Vinding tidligt bragte sig tilbage i front. Kasper Holm udlignede på et fladt hårdt spark efter et kvarters spil og da Mikkel Overgaard godt 10 minutter før tid bragte hjemmeholdet på 5-4, begyndte det at ligne en hjemmesejr.


Vinding pressede dog hårdt på og fik på et flot mål fem minutter før tid ikke ufortjent udlignet til kampens slutresultat 5-5.

Hjemmeholdet havde måske mest grund til at ærgre sig; blandt andet havde David Pedersen en fin afslutning der ramte Vindings opstander, og i første halvleg havde Mikkel Overgaard en afslutning som Vindings målmand på en feberrefleks fik pareret.

Omvendt kom Svenning Jeppesen også i vejen for flere farlige Vinding afslutninger og viste sin store betydning for holdet; også selv om han denne eftermiddag tydeligvis ærgrede sig over et par af Vindings scoringer.


Det kan være ensomt at være målmand – og målet stort!

Smid en kommentar

Tilladte HTML-tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>