okt 15 2018

KK07 skuffede  

Kategori: Serie 3, redigeret: 15/10-18

KK07s serie 3 spillere tabte lørdag hjemmekampen mod Hersom/Bjerregrav med 1-3, og holdet er dermed stadig ikke helt fri af nedrykningstruslen. KK07erne spillede ikke op til vanlig standard og kampen var generelt ikke særlig velspillet.

Efter en fornuftig start fra hjemmeholdets side, med en del godt kombinationsspil og enkelte halve chancer, skiftede kampen karakter til gæsternes fordel. Første gang Hersom/B. rigtig var kommet frem på KK07s banehalvdel fik de sendt en bold ind i straffesparksfeltet, hvilket på uforklarlig vis førte til kampens første mål. KK07 forsvaret var i situationen alt for passivt og tillod gæsterne en let scoring.
Få minutter efter blev det 0-2, da en Hersom spiller upresset kunne placere bolden i et næsten åbent KK07 mål. Resten af halvlegen var jævnbyrdig, men ikke særlig velspillet.


KK07 fik justeret lidt på opstillingen i pausen og kom fornuftigt ud til anden halvleg. En ærgerlig personlig KK07 fejl gav dog gæsterne mulighed for at bringe sig på 3-0 på et kontraløb, og dette mål syntes at knække hjemmeholdets tro på et resultat.

Selv om KK07 kom til en del afslutninger, manglede disse kvalitet og man skulle helt hen i kampens overtid før reduceringen faldt. Nicolai Madsen scorede kampen sidste mål på en returbold fra Hersoms målmand, der ikke fik hold på en afslutning fra David Pedersen.

Kampen var ellers godt besøgt og en veloplagt fangruppe, forsøgte kampen igennem at opildne hjemmeholdets spillere. Der kom dog desværre aldrig rigtig tænding på KK07erne, der hermed stadig mangler et enkelt point for at have sikret en ny sæson i serie 3.

Smid en kommentar

Tilladte HTML-tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>