apr 14 2019

Solid sejr til serie 3.  

Kategori: Serie 5, redigeret: 14/04-19

KK07s serie 3 spillere sikrede sig lørdag eftermiddag tre vigtige med en solid 5-2 over Herrup BF på hjemmebanen i Kølvrå.


KK07 afgjorde i realiteten allerede kampen i første halvleg, hvor både Casper Møller og Frederik Dahlgaard scorede på hovedstød og bragte holdet i front med 2-0. Inden pause gjorde Johan Kjemtrup det til 3-0.
Nicolai Madsen slukkede i anden halvleg definitivt Herrups muligheder for at komme tilbage i kampen med sit mål til 4-0.
Der blev herefter slækket lidt på koncentrationen og det lykkedes gæsterne at reducere to gange, inden Søren Jørgensen sluttede festen af med sit mål til 5-2.

Et skår i glæden var desværre, at Kennet Siig måtte køres på skadestuen med hvad der viste sig at være et benbrud samt beskadigede ledbånd i den ene fod. Vi ønsker ham alle god og hurtig bedring.