maj 11 2019

Endelig kom der tur i den igen for serie 3  

Kategori: Serie 3 / Serie 6, redigeret: 25/06-19

Efter tre kampe i træk uden hverken mål eller point, var der inden udekampen mod Holstebro B kommet ekstra pres på KK07s serie 3 spillere for at få vendt tingene og få lagt afstand til bundplaceringerne. Dette lykkedes heldigvis, og KK07 kunne efter kampen glæde sig over tre vigtige point, og en sejr på 4-2.
Holstebro havde som KK07 på forhånd 6 point for 6 kampe og kampen var således en nøglekamp i bundstriden.


KK07 lagde optimistisk ud og på trods af en kraftig modvind, havde holdet i løbet af de første tyve minutter faktisk tilspillet sig flere chancer end i de tre foregående kampe tilsammen. Desværre kom enten træværket eller en velspillende Holstebro målmand i vejen for det hele og det blev i stedet hjemmeholdet, der køligt udnyttede en fejl i KK07 forsvaret og bragte sig i front.


Kampens vigtighed var tydelig at se på begge hold og spillet var generelt nervøst i begge ender. Kort efter Holstebros scoring blev KK07 ramt af en ti minutters udvisning og denne udnyttede hjemmeholdet til at øge føringen til 2-0.

Kampens spiller og 4-målskytte Nicolai Madsen

KK07 fortsatte dog ufortrødent det målsøgende spil og inden pausen havde holdet tilkæmpet sig et straffespark. Det blev desværre igen Holstebros målmand, der trak det længste strå ved at parere Søren Jørgensens skud.

Det begyndte at ligne en fortsættelse af de foregående kampes mangel på medgang for KK07. Med udsigten til en halvleg med god rygvind og med tanke på de mange chancer man trods alt havde skabt i første halvleg, bevarede spillerne heldigvis troen på, at kampen kunne vendes.
Denne mission lykkedes som nævnt og i denne forbindelse kom Nicolai Madsen til at spille en stor hovedrolle. Med fire mål i løbet af de sidste 40 minutter fik han brudt både KK07s måltørke og stribe af nederlag.


Første mål var et bragende langskud fra kanten af straffesparksfeltet, som efterlod Holstebros målmand chanceløs.


Dette mål virkede som en forløsning på holdet, der nu for alvor viste tro på et godt resultat. KK07 fik spillet presset op på hjemmeholdets banehalvdel og det førte til et nyt straffespark begået mod David Pedersen. Nicolai Madsen viste her stor kølighed og omsatte sikkert denne mulighed til en udligning.


Målet betød at Holstebro kom længere frem og der opstod store chancer i begge ender af banen. Her viste KK07 sig dog skarpest. Endnu et flot langskud fra Nicolai gjorde det til 3-2 og i kampens allersidste sekunder gjorde han det til 4-2 efter med lidt hjælp fra stolpen at have overspillet hjemmeholdets målmand.


Der var i forsvaret comeback til Jonas Lyngholm, der trods langt fravær spillede en afgørende rolle for det gode resultat.

Næste kamp er mod topholdet fra Måbjerg, hvorefter endnu to nøglekampe venter når KK07 tager til henholdsvis Herrup og Herning IK, der aktuelt indtager de to nederste pladser.

Et par glimt fra KK07s flotte 3-0 sejr over Skægkær 5/5.

Målene blev scoret af Tom Johannesen, Jesper Monberg og Benjamin Mørcke.

6 kommentarer

  1. offshore python development, 23/05-19, 2:25 Q

    Simply a smiling visitant here to share the love (:, btw great pattern. “Treat the other man’s faith gently it is all he has to believe with.” by Athenus.

  2. Hochzeit Fotograf Dornbirn, 11/06-19, 3:29 Q

    Babyfoto Vorarlberg

  3. Filmproduktion Wien, 17/06-19, 7:46 Q

    Filmproduktion Wien

  4. http://tinyurl.com, 19/06-19, 14:36 Q

    Take into account investments that provide fast annuities.

  5. yoga neubau 1070, 21/06-19, 12:16 Q

    Yoga Neubau 1070

Trackbacks & Pingbacks

  1. изгородь вокруг села
    Trackback / 06202019, 2:43