sep 14 2019

Serie 3 forsætter de fine hjemmebanetakter.  

Kategori: Serie 3 / U-7, redigeret: 14/09-19

Det blev lørdag eftermiddag til den tredje hjemmesejr i træk for KK07s serie 3 spillere. Med en hårdt tilkæmpet sejr på 2-1 over Ravnbjerg/L. fik de lyseblå spillet sig op på tredjepladsen i kredsen og der er nu komfortabel afstand til nedrykningspladserne.
KK07 fik en ønskestart da 250 kampsjubilaren Bjarke Andersen efter et lille kvarter på en fin frisparkskombination bragte hjemmeholdet på 1-0. Allerede efter godt 20 minutters spil var føringen øget til 2-0.


Første halvleg var ret lige med et lille overtag til hjemmeholdet, der fortjent kunne gå til pause med 2-0.


Anfører David Pedersen havde kort før pausen fået et gult kort og da dette gentog sig tidligt i anden halvleg, så det pludselig noget vanskeligere ud de lyseblå, der på denne eftermiddag kunne præsentere holdets nye spilledragt.


KK07 måtte således spille det meste af anden halvleg i undertal, hvilket gæsterne hurtigt fik profiteret af ved at reducere til 2-1.
Hjemmeholdet med målmand Henrik Poulsen i spidsen fik dog herefter lukket godt af, og kunne forlade banen med de tre vigtige point.

Inden kampstart var der opvisningskamp fra KK07 U-6/8 spillere, der i en fin kamp viste at fremtidens spillere er godt på vej.
Desuden blev Bjarke Andersen hyldet for sit jubilæum som den første KK07 spiller med 250 førsteholdskampe på CVet. Godt gået!





Fotos: Cecilie Reichenbach og Rolf Schulz

Smid en kommentar

Tilladte HTML-tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>