sep 25 2019

Skidt weekend for KK07  

Kategori: Serie 3 / Serie 6, redigeret: 25/09-19

KK07 serie 3 spillede lørdag eftermiddag en dårlig kamp ude mod NUGF Viborg. For mange af de lyseblå spillede ikke op til vanlig standard, og trods en heldig start med et ”billigt” selvmål formåede holdet ikke at holde fast i den tidlige føring.


Det blev til et ærgerligt 1-2 nederlag til en modstander man hjemme havde besejret med 5-1 og som normalt skulle kunne slå. På dagen viste hjemmeholdet dog mest vilje og gejst, og der kan ikke indvendes noget imod hjemmesejren.

Dagens dommer var dog heller ikke venligt stemt mod KK07 og uddelte over de 90 minutter 4 gule kort til de lyseblå. Undertalsperioderne tappede naturligvis ekstra på kræfterne.

En god periode mod kampens slutning ved stillingen 1-1 kunne dog sagtens have ført til en sejr til KK07. Blandt andet havde Johan Kjemtrup en ret stor chance midt for mål, der desværre gik over mål, og lidt senere sendte Mathias Jensen en flad bold ind tæt under mål, hvor to KK07ere i fri position gik i ven for hinanden så chancen blev forspildt.

Umiddelbart efter scorede NUGF sejrsmålet på et kontraløb og sikrede sig dermed alle tre point. På trods af det som hold så lidt tyndt ud for KK07, var der dog spillere, der individuelt leverede solide indsatser; blandt andet fik Andreas Jensen en fin debut og viste potentiale som en gevinst for holdet.

KK07 har i dette efterår stadig ikke fået point på udebane. Forhåbentlig kan holdet igen sætte på pointkontoen når Sparkær på lørdag kommer på besøg i Kølvrå.

Søndag spillede serie 6 hjemme mod B/T og heller ikke her spillede de lyseblå op til niveau. Det blev derfor til et 1-5 nederlag til hjemmeholdet. Det enlige KK07 mål blev scoret af Mathias Jensen.


Smid en kommentar

Tilladte HTML-tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>