sep 28 2019

KK07 sejrede i målfest på Kølvrå Stadion.  

Kategori: Serie 3, redigeret: 28/09-19

KK07s serie 3 spillere sikrede sig lørdag eftermiddag tre vigtige point i hjemmekampen mod Sparkær. Det blev en rigtig målfest, hvor de lyseblå trak det længste strå med en flot 5-3 sejr.


KK07erne virkede fra kampens start tændte og oplagte efter den lidt blege indsats sidste weekend mod NUGF. Allerede efter to minutters spil bragte Mathias Jensen KK07 foran efter en fin stikning fra Johan Kjemtrup.

Efter 6 minutters spil øgede topscorer Nicolai Madsen til 2-0 på et flot hårdt spark. Nicolai spillede i det hele taget en flot kamp og blev med to yderligere scoringer meget afgørende for kampens udfald.

Den hurtige føring blev lidt en sovepude for hjemmeholdet, hvilket et farligt mod et hold som Sparkær, der er dygtige til at udnytte de chancer de får.

Efter 20 minutters spil var 2-0 således blev ændret til 2-2 og der var brug for at KK07erne igen steppede op. Dette skete heldigvis hurtigt og kort efter blev det til 3-2 ved Benjamin Mørcke, da Sparkærs målmand ikke kunne holde et langskud fra Mathias Jensen.

Desværre tillod KK07 igen gæsterne at komme tilbage i kampen og inden pausen blev det til 3-3.


Anden halvleg forsatte med chancer i begge ender, men KK07erne viste sig på dagen som det skarpeste hold.


Midt i halvlegen gjorde Nicolai Madsen det til 4-3 på endnu et hårdt spark som målmanden ikke kunne holde.

Man skulle dog helt hen mod slutminutterne, før Nicolai med sit tredje mål definitivt slukkede lyset for gæsterne.


KK07 ligger nu på en fin tredjeplads i rækken med komfortabel afstand til nedrykningspladserne og med mulighed for at nå en oprykningsplay-off.

Næste modstander er netop rækkens nummer to Sunds IF. Kan KK07 her overraske med efterårets første udesejr, kan de sidste kampe gå hen og blive rigtig spændende – vel at mærke på den sjove måde.


Kampen mod Sunds spilles lørdag 5 oktober kl. 16.00 på Idrætscenter Vest i Sunds.


Smid en kommentar

Tilladte HTML-tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>