okt 11 2019

Serie 3 fortsat uden point på udebane  

Kategori: Serie 3, redigeret: 11/10-19

KK07 serie forsatte torsdag aften den negative udebanestatistik ved i Overlund at tabe 2-4 til bundholdet Viborg Eastside.


KK07 kom lidt heldigt til pause med 1-1 på mål af Jesper Monberg og efter at målmand Henrik Poulsen havde reddet et straffespark.


Det kneb for de lyseblå at få spillet til at hænge sammen, mens hjemmeholdet spillede optimistisk og scenevant på kunstgræsunderlaget.
KK07 var fra start tvunget til at omorganisere forsvaret, da der var forhåndsafbud fra Frederik Dahlgaard og Mark Tulstrup. Da det så viste sig, at Bjarke Andersen ikke kunne spille anden halvleg, blev det en hel ny og uprøvet forsvarskonstellation, der skulle holde hjemmeholdets angribere fra fadet.

Desværre blev dette en for vanskelig opgave for KK07erne. I løbet af de første 20 minutter var 1-1 blevet til 3-1 og i denne periode var det småt med KK07 muligheder. Det blev bedre i halvlegens sidste fase, hvor man til flere gode indlæg i Eastsides målfelt. Det blev til 3-2 da Nicolai Madsen reducerede direkte på frispark, og man anede på dette tidspunkt et muligt KK07 comeback. Dette håb blev dog hurtigt slukket, da holdet kort efter blev ramt af en ti-minutters udvisning.


Eastside udnyttede overtalssituationen til at bringe sig på 4-2 og KK07 ikke fastholdt det kortvarige momentum.

Med dette resultat er KK07 stadig ikke ude af nedrykningsproblematikken, selvom holdet dog fortsat ligger nummer tre i tabellen.