maj 18 2020

Så trænes der igen i KK07!  

Kategori: Serie 3 / Serie 4 / Serie 5 / Serie 6, redigeret: 18/05-20

Så er fodbolden endelig kommet i gang igen i KK07. Vi træner i morgen tirsdag 19/5 kl. 19.00 på Kølvrå Stadion. På grund af corona’en skal man komme omklædt. Vi har to dygtige og velforberedte trænere som glæder sig til at tage imod jer.
Alle er særdeles velkommen til at deltage – nye som ”gamle”.


Skulle man føle, at det er ved at være lidt længe siden man har rørt en fodbold, bør dette ikke være en hindring for at møde op. Alle er velkomne uanset niveau og alder. Efter den lange fodboldpause vil vi rigtig gerne se så mange som muligt på banen, og da der næppe kommer DBU kampe på denne side af sommerferien, handler det om stille og roligt at komme i gang igen og mærke glæden ved spillet.
Er du ny spiller i KK07 kan du være sikker på, at der nok skal blive taget godt imod dig. Info om fremtidige træningsaftener vil blive givet efter træningen.

Vi håber vi ses.

Trænere og ledere i KK07

For yderligere information
Træner Rolf Schulz – mobil 20 10 82 53
Formand Søren Andersen – mobil 81 27 06 42
Medlem af sportsudvalg Morten Vindberg – mobil 29 89 66 83