aug 27 2020

Meget fin kamp af KK07  

Kategori: Serie 5, redigeret: 27/08-20

Efter det meget skuffende nederlag i efterårspremieren på 2-6 ude mod Sdr. Rind, kom KK07 flot tilbage onsdag aften med en overbevisende 7-1 sejr over Thorning IF.


Kampen begyndte forholdsvis lige med et lille spilovertag til KK07. Det blev til 1-0 på et fint angreb som Mathias Laursen gjorde færdigt ved at heade bolden ind bag Thornings målmand. Føringen holdt i første omgang ikke længe, da en misforståelse i KK07 forsvaret førte til et selvmål og dermed udligning til 1-1.

Herefter tog KK07 for alvor teten og inden pausen havde Bjørn Lassen og Nicolai Madsen gjort det til 3-1.

Efter pausen stod der KK07 på det hele. Bjarke Andersen gjorde det til 4-1 og en Nicolai Madsen i rigtig målhumør scorede yderlige tre gange og sikrede der med sit hold en tiltrængt storsejr.

Der blev kæmpet flot over hele linjen og spillet lovede godt for resten af sæsonen. Kampen bød på hele tre debutanter. Louis Petersen leverede en fin indsats på midtbanen og i anden halvleg kom de unge William Jacobsen og Magnus Bitsch ind. Alle tre spillere efterlod et meget positivt indtryk.

Dejligt at se holdt igen for alvor har fundet vejen til netmaskerne. I kampen mod Sdr. Rind var det Benjamin Mørcke og Mathias Laursen, der scorede.

Næste kamp er lørdag 29 august, hvor holdet ude møder Rødkærsbro IF.