maj 25 2021

Så fik KK07 også gang i målene.  

Kategori: Serie 5, redigeret: 25/05-21

KK07 sikrede sig pinsemandag yderligere 3 point ved på hjemmebanen i Kølvrå at besejre gæsterne fra Sjørslev/Demstrup med 4-2. Holdet fortsætter dermed den gode stime som ubesejret, og hvor det tidligere kan knebet med at få omsat spillemæssig overvægt og chancer til mål, kom der denne eftermiddag hul på bylden.

William Jacobsen satte festen i gang allerede efter 10 minutters spil, da han køligt udplacerede gæsternes målmand efter fin frispilning fra Niklas Lorenz.

Selvom KK07 havde overtaget det meste af halvlegen lykkedes det ikke at score yderligere før pausen, og holdet måtte ”nøjes” med en pausestilling på 1-0.


KK07s spillemæssige overvægt fortsatte efter pausen en hurtig scoring fra Niklas Lorenz efter flot frispilning fra Mathias Laursen gjorde det til 2-0.

Kort efter måtte KK07erne igennem en 10 minutters undertalsperiode, hvor der var chancer i begge ender af banen. Umiddelbart inden holdet igen blev fuldtalligt, lykkedes det Sjørslev at reducere.

Reduceringsmålet ændrede ikke markant ved spilfordelingen, og sejren syntes aldrig rigtig i fare. Man skulle dog helt hen mod kampens slutning før Niklas Lorenz slog sejren fast med sit andet mål; denne gang efter en dyb aflevering fra H.C. Rosholm.

Der blev scoret yderligere to gang inden kampens dommer kun fløjte kampen af. Først var det Louis Petersen, der gjorde det til 4-1 efter en assist fra Mathias Laursen, inden gæsternes Marcus Drachman med sit andet mål gjorde det til 4-2. Det kunne faktisk været blevet til et hattrick for Marcus Drachman, da han blev tildelt at tage et straffespark for gæsterne. KK07s målmand, Mike Sohn, sørgede dog flot for at dette ikke kom til ar ske.

Der var igen åbnet op for tilskuere på lægterne. Der var trods det regnfulde vejr fin stemning blandt de mange fremmødte, og man fornemmede tydeligt, at folk har længtes efter igen at kunne mødes omkring det lokale fodboldhold.

Med sejren ligger KK07 fortsat solidt i spidsen i kredsen, fire point foran nærmeste hold, Sdr. Rind. Netop Sdr. Rind er næste modstander når KK07 på søndag 30 maj kl. 14.00 tager imod.