maj 30 2021

Sprudlende KK07ere overrumplede Sdr. Rind og vandt sikkert 5-0  

Kategori: Serie 5, redigeret: 31/05-21

Allerede inden stadionuret i Kølvrå søndag eftermiddag havde rundet det andet minut, havde hjemmeholdet bragt sig i front med 2-0. Først var det Bjarke Andersen, der tæt under mål fin sendt bolden ind over stregen efter en dødbold fra Christian Stenrøjl.


Bolden var knap givet op inden Mathias Laursen havde fået sendt Niklas Lorenz af sted med en dyb stikning og Niklas udplacerede efterfølgende sikkert gæsternes målmand. Det virkede som om udeholdet slet ikke var klar over at kampen var begyndt.


På trods denne chokstart fik Sdr. Rind sig dog kæmpet ind i kampen og holdet fik mere spil uden dog rigtig at blive farlige.



Midt i halvlegen var der på grund af varmen en kort drikkepause. Spillet var dårligt kommet i gang inden Thomas Jensen fik opsnappet en bold fra gæsternes målmand og bragte føring på 3-0. Det kom til at ligne en gentagelse af kampens indledning, da Niklas Lorenz gentog sit kunststykke med at udplacere Sdr. Rinds målmand; denne gang var det William Jacobsen, der stod for assisten.

Dermed lignede det en afgørelse til hjemmeholdets fordel, og da Chris Dohn i halvlegens sidste minut gjorde det til 5-0 på et direkte frispark var kampen definitivt lukket.

Anden halvleg blev en ret begivenhedsløs affære. Dels fordi hjemmeholdet skruede lidt ned for tempoet og dels fordi varmen gradvis begyndte at tære på kræfterne hos begge holds spillere.

Der var spredte opløb til chancer i begge ender af banen, uden at det dog nogensinde blev rigtig farligt. Anden halvleg endte således målløs.

Forud for kampen blev Jonas Lyngholm hyldet for sin kamp nummer 150. Det var også Jonas’ comeback efter han på grund af kompliceret skade ikke har kunnet spille i to år. Der var også comeback til Bjarke Andersen, og begge de to tilbagevendte kæmper havde stor andel i det fine resultat.


KK07 ligger nu med gode muligheder for avancement, men forud venter dog en svær kamp ude mod Sjørslev/Demstrup fredag 4/6 kl. 19.00. Med et godt resultat i denne kamp, vil KK07 have mulighed for at fejre oprykning i næstsidste spillerunde på hjemmebanen i Kølvrå, når bundholdet Ravnsbjerg/Løgstrup kommer på besøg.