nov 02 2021

Flot afslutning på efteråret.  

Kategori: Serie 5, redigeret: 02/11-21

KK07 serie 4 sluttede sæsonen fint af ved i aftenkampen på Kølvrå Stadion at besejre Viborg B 67 med 2-1. Den jævnbyrdige kamp blev spillet i et højt tempo og holdene skiftedes til at have teten. Det blev på trods af godt spil fra begge holds side, blev det kun til få åbne chancer.


Først et kvarter inde i anden halvleg kom der gang i målscoringen. KK07s topscorer Thomas Jensen opfangende at B67s målmand var kommet noget langt ud af sit mål, og med et skud fra midterlinjen fik han loppet bolden ind bag, den uheldige målmand.

Bolden var næppe givet op igen inden B67s målmand for anden gang måtte hente bolden ud af netmaskerne. Det var igen Thomas Jensen der var på spil, da han tæt inde under mål fik sat sidste fod bolden efter et meget flot forarbejde af Mathias Jensen.

Kampen fortsatte herefter med at bølge frem og tilbage; dog med B67 tilsyneladende med mest overskud. Det lykkedes fortjent holdet at reducere i kampens sidste minut og i overtiden havde holdet faktisk mulighed for en udligning.

Det var en flok glade og lettede spillere, der blev klappet fra banen af et rekordstort publikum på godt 150 mennesker. Knæk Cancer kampagnen, med bl.a. live-musik fra Henrik Sejberg Band og div. konkurrencer havde trukket ekstra mange mennesker på stadion. Via ikke mindst Cecilie Reichenbachs store indsats er det lykkedes KK07 at indsamle et stort fem-cifret beløb til ”Knæk Cancer”






Polle med nyt slips og klar til kamp.