apr 03 2022

Fin aften med Ralf Pedersen.  

Kategori: Serie 5, redigeret: 03/04-22

Onsdag aften havde KK07s spillere besøg af den tidligere superligaspiller og nuværende ungdoms/assistenttræner i RFC Ralf Pedersen.

Ralf havde i dagens anledning overtaget træningen. Der blevet fra spillernes side leveret en god og energisk indsats, og som Ralf efter træningen sagde, var det ikke alt der lykkedes men med det energiniveau der blev udvist, kan holdet nå langt.

Efter træningen samledes man i klubhuset hvor der efter en omgang pizza var foredrag. Ralf fortalte om sin karriere som spiller i VFF, Holstebro, Randers FC og Kjellerup IF. Som træner har de største oplevelser været i Randers FC, hvor Ralf bl.a. har ansvaret for at de unge talenter falder godt til i superligatruppen.

Efter foredraget var der stor spørgelyst blandt spillerne og de øvrige fremmødte. Der blev stillet mange gode spørgsmål, og Ralf fik derved mulighed for at uddybe nogle af de ting han var kommet ind på i sit foredrag.

Alt i alt var det en meget vellykket og hyggelig aften i KK07.