maj 26 2022

Sejre, nederlag og en enkelt uafgjort  

Kategori: Serie 5, redigeret: 26/05-22

Det har været et hektisk forår for KK07s serie 4 spillere; ikke mindst her i slutningen af maj, hvor kampene har ligget meget tæt.

Her et lille resumé af holdets resultater:

Tirsdag 24 maj, KK07-Mønsted IF 2-0;

målscorere Svenning Jeppesen og Thomas H. Jensen

KK07 dominerede fra kampens start og hjemmeholdet kom tidligt foran på et flot hovedstød af Svenning Jeppesen. KK07s spildominans førte til flere chancer og efter et lille kvarter fandt Benjamin Mørcke KK07s topscorer, Thomas Jensen, inde foran Mønsteds mål og så stod det 2-0. Det lignede på dette tidspunkt en storsejr; men den tidlige føring, fik måske hjemmeholdet til at tage lidt for let på tingene. Holdet fortsatte halvlegen igennem at skabe hele og halve chancer, men koldblodigheden og skarpheden udeblev.

De lyseblå kunne således gå til pause med en for lille 2-0 føring. I anden halvleg kom Mønsted gradvist bedre med, mens uskarpheden fortsatte med at præge KK07s spillere. Halvlegen sluttede målløs, og hjemmeholdet kunne trods alt juble over den knebne sejr. Resultatet betød at Mønsteds mulighed for at unge nedrykning definitivt forsvandt.


Søndag 22 maj, KK07-Løgstrup IF 1-2;

KK07 målscorer Thomas H. Jensen

KK07 havde besøg af topholdet fra Løgstrup og hjemmeholdet leverede en fin indsats. Løgstrup kom uheldigt for hjemmeholdet tidligt foran og de lyseblå måtte arbejde hårdt og jagte gæsternes føring. Det lykkedes fortjent at få udlignet føringen efter godt 70 minutters spil, og det så på dette tidspunkt rigtig lovende ud for KK07.

Fem minutter senere bragte gæsterne sig dog igen i front, og det lykkedes ikke KK07 at komme tilbage i kampen


Lørdag 14 maj, Vridsted IF-KK07 2-3;

KK07 målscorere Thomas H. Jensen, Mathias Jensen og Chris Dohn

Det blev en jævnbyrdig kamp i Vridsted. Hjemmeholdet startede bedst og var foran to gange inden pausen

I anden halvleg blev KK07 belønnet for en fin indsats da Mathias Jensen et kvarter før tid scorede KK07s sejrsmål til 3-2.

Tirsdag 3 maj Stoholm IF-KK07 3-3;

KK07 målscorere Thomas H. Jensen (2) og Chris Dohn

KK07 spillede en fin kamp i Stoholm og førte 3-2 ti minutter før tid. Stoholm fik desværre for de lyseblå udlignet til slutresultatet 3-3 på to sene mål.

Fredag 29 april KK07-B67 0-1

Det blev ikke nogen stor KK07 aften på Kølvrå Stadion. Et afbudsramt hjemmehold fik aldrig rigtig spillet til at flyde mod et Viborg hold, der ellers var til at tale med. Et ærgerligt nederlag.


Fredag 22 april AIF-KK07 2-1; KK07 målscorer Thomas H. Jensen

KK07 kom aldrig rigtig i gang i udekampen i Frederiks. Der kom aldrig ro på spillet og der blev lavet alt for mange fejl; især defensivt. Symptomatisk for kampen blev det et KK07 selvmål, der åbnede målscoringen. Noget misvisende for spillets fordeling fik KK07 midt i første halvleg udlignet til 1-1 på et straffespark sikkert eksekveret at Thomas Jensen.


Inden pausen kom hjemmeholdet foran 2-1, som også blev kampens resultat. KK07 spillede ikke nogen god kamp, og nederlaget kunne sagtens være blevet større.