Storsejr over bundholdet.
Kategori: Serie 4, redigeret: 15/10-22KK07 mødte lørdag eftermiddag det absolutte bundhold i serie 4. Kravet til hjemmeholdets spillere var naturligvis 3 point, hvis troen på oprykning skulle holdes i live, og de mange fremmødte på Kølvrå Stadion blev da også belønnet med en meget sikker 7-1 sejr.

Gæsterne havde perioder, især i første halvleg, hvor de var pænt med, men den generelle forskel i styrke var for stor til, at det for alvor kunne blive spændende.

Allerede efter små ti minutters spil var stillingen allerede 2-0, på et mål af Adrian Alexandru efter flot forarbejde af Niklas Lorenz og kort efter et selvmål efter et KK07 hjørnespark.

Den hurtige føring fik tilsyneladende hjemmeholdet til at slække på koncentrationen, for selv helt åbne chancer gennem resten af halvlegen forspildt. Holdene kunne således gå til pause med en 2-0 stilling, der kunne antyde større jævnbyrdighed end der reelt var tale om.

KK07 kom meget fint ud til anden halvleg og efter få minutters spil kunne Thomas H. Jensen gøre det til 3-0 på et straffespark. Få minutter senere gjorde Niklas Lorenz det til 4-0 på en returbold fra målmanden efter forarbejde af Adrian Alexandru.



Efter ti minutter gjorde Svenning Jeppesen det til 5-0 efter et hjørnespark fra Mathias Jensen.

Victor Schou gjorde det til 6-0 assisteret af Chris Dohn et kvarter før tid. Ans fik kort efter deres trøstmål, inden Chris Dohn på et meget flot langskud sluttede målfesten af til 7-1.

Det ligger nu helt i KK07s egne hænder at sikre oprykningen til serie 3, der kan blive en realitet med en sejr i næstsidste runde, når en anden oprykningskandidat, Sdr. Rind, kommer på besøg lørdag kl. 14.00.



