Flot fight gav ét point
Kategori: Serie 3 / Serie 5, redigeret: 15/04-23Via en flot fighterindsats og periodevis også fint fodboldspil fik KK07 med 1-1 hjemme et enkelt point mod et velspillende hold fra Ikast FC.

Gæsterne fra Ikast var gode til at spille bolden rundt og KK07 havde i store dele af kampen svært ved at få spillet til rigtigt at hænge sammen. Der blev dog vist fin fight og indstilling og bortset fra enkelt scoring til Ikast tog en veloplagt vikariende målmand, Svenning Jeppesen sig af, hvad der var af chancer til gæsterne fra Ikast. I flere situationer havde mange set bolden i nettet, men Svenning kom via sin forudsendhed og hurtige reflekser imellem og reddede situationerne; godt hjulpet, naturligvis, at et påpasseligt forsvar.

Ikast FCs enlige scoring faldt midt i første halvleg efter at have brudt et KK07 opspil midt på banen. KK07 var på det tidspunkt en mand i undertal efter en ti-minutters udvisning, som betød at hjemmeholdet kom under yderligere pres. Flere KK07ere følte undervejs hårdt ramt af dommerens kendelser og holdet var i en periode i anden halvleg reduceret til 9 mand.

Ikasts føring hold dog ikke mere end ti minutter, for kort efter at være kommet på banen igen fik William Jacobsen sendt en fin bold ind foran gæsternes mål, hvor Thomas H. Jensen dukkede op og udlignede føringen.


Der var herefter spredte chancer i begge ender, flest til Ikast, men der blev ikke scoret yderligere i den velspillede og spændende kamp.





Inden opgøret i serie 3 havde serie 5 besøg af Vestermarken fra Viborg. Efter en ret lige første halvleg, som endte med en enkelt sen scoring til Vestermarken, fik gæsterne sat tingene solidt på plads i anden halvleg med yderligere tre scoringer. Chris Dohn fik sent i kampen på et langskud reduceret til 1-4, som blev kampens resultat.
