sep 03 2023

Serie 3 fik sat det på plads i anden halvleg.  

Kategori: Serie 3 / Serie 5, redigeret: 03/09-23

KK07 skulle lørdag eftermiddag bruge en halvleg til at komme i gang i serie 3 hjemmekampen mod Sjørslev/Demstrup. Efter en lidt søvnig første halvleg, spillet i moderat tempo, måtte de lyseblå gå til pause med 0-0 uden at have skabt ret meget offensivt.

Der blev justeret lidt på tingene i halvlegspausen, og ret hurtigt i anden halvleg kom der gang i målscoringen. Først var det Victor Schou, der med et fladt spark overrumplede Sjørslevs målmand og det ellers godt kæmpende Sjørslev mandskab begyndte så småt at falde fra hinanden.




KK07 havde fået skruet op for både tempo og intensitet og fik presset gæsterne langt tilbage på banen, og dermed gjort vejen til Sjørslevs mål kortere.



Victor Schou scorede sit andet mål inden der var spillet ti minutter, denne gang assisteret af Adrian Alexandru, hvilket mere eller mindre punkterede gæsterne.


Efter en fin stikning fra Nicolai Madsen tog Christoffer Feiring en tur ind i Sjørslevs felt, hvor han efterfølgende snød både forsvar og målmand og der gjorde det til 3-0.



Thomas Howard Jensen gjorde det til 4-0 efter et længere KK07 pres som gæsterne ikke kunne stå imod og ti minutter senere blev der begået et straffespark, som Thomas Howard med sædvanlig sikkerhed omsatte i mål.





Kort før sidste fløjt fik Frederik Dahlgaard sat punktum for kampen med sin 6-0 scoring, der faldt inde fra det lille felt efter at flere KK07 afslutninger kun var blevet halvklaret af Sjørslevs defensiv.



Igen fik KK07erne vist at holdet konditionelt er, hvor de skal være, men at de nok kunne blive bedre til at være helt klar fra første fløjt.


Tidligere på dagen spillede KK07 serie ude SVIF og også her blev til en sikker sejr til de lyseblå. Mathias Jensen scorede to gange i 4-0 sejren, mens Malthe Hvid og Magnus Bitsch hver scorede et enkelt mål. Også i denne kamp faldt alle mål i anden halvleg.

Allerede tirsdag aften skal serie 3 i kamp igen, når holdet ude kl. 19.00 møder Borbjerg/Skave.