Sejr og nederlag i anden runde.
Kategori: Serie 3 / Serie 4, redigeret: 09/04-24Det blev til en fin sejr til KK07 serie 3 i lørdagens kamp i Kølvrå mod B/T IF, mens serie 4 torsdag aften desværre tabte med 1-4 til AIF.

Serie 3 mødte et ungt teknisk velfunderet hold, og det blev til en velspillet kamp, hvor KK07 endte med at trække det længste strå. For KK07 scorede først Nicolai Madsen assisteret af Christoffer Feiring, mens Frederik Juul scorede det andet; her stod Mathias Jensen for assisten.

Serie 4 spillede torsdag aften en rigtig god første halvleg mod AIF, og havde spil og chancer til en halvlegsføring. En opdækningsfejl i KK07 defensiven tidligt i kampen førte til AIFs første scoring, mens Niklas Lorenz, assisteret af Benjamin Mørcke, gjorde det til 1-1. KK07 havde undervejs haft chancer til flere mål, og det havde ikke været ufortjent, hvis var gået til pause med en føring.

AIF bragte sig på et dumt mål tidligt i anden halvleg på 2-1, og hjemmeholdet fandt efter denne scoring desværre ikke rigtig sig selv igen.

Begge hold spiller lørdag 13/4 igen hjemme. Først møder serie 3 kl. 13:00 VFF, mens serie 4 kl. 15:00 tager imod Foulum IF.


