maj 05 2024

God første halvleg af serie 5.  

Kategori: Serie 5, redigeret: 05/05-24

KK07 spillede søndag en god første halvleg mod AIF med to afslutninger på målrammen og flere andre gode opspil, der desværre ikke førte til scoring. Lidt imod spillets fordeling blev det gæsterne der kort før pausen scorede kampens første mål.

Tidligt i anden halvleg øgede AIF føringen, og KK07 formåede ikke rigtig at komme tilbage i kampen. Et kvarter før tid blev det 0-3.


I slutminutterne fik de lyseblå chancen for at pynte på resultatet på et straffespark, der desværre ikke blev omsat i mål.

KK07 har således stadig første sejr til gode. De takter holdet fik vist i første halvleg tegner dog lovende for holdet, og måske kan der allerede næste søndag hentes point, når man i Viborg møder det andet bundhold B67.