jun 15 2024

KK07 sikrede sig ny sæson i serie 3.  

Kategori: Serie 3 / Serie 4, redigeret: 15/06-24

Efter serie 4’s flotte sejr på hele 6-2 på Kølvrå Stadion, var det serie 3’s vanskelige opgave at sikre mindst ét point mod de velspillende oprykningskandidater fra Borup IF.

Sidste weekend havde et noget afbudsramt KK07 hold tabt med hele 6-1 ude til Skals FF, så der var virkelig brug for at steppe op; og det må man sige at holdet gjorde.


Et mål allerede i kampens andet minut scoret af Nicolai Madsen assisteret af Thomas Howard skulle efter 90 minutter vise sige at blive kampens eneste.



Første halvleg var relativ lige, dog med gæsterne fra Borup mest i boldbesiddelse. Det blev en halvleg med kun få chancer, og via det tidlige mål kunne de lyseblå gå til pause med en smal 1-0 føring.


Efter pausen steppede gæsterne yderligere op og det blev en halvleg, hvor KK07 i længere perioder var presset helt i bund. Et velspillende forsvar dirigeret af en veloplagt Frederik Juul tog sig af det meste og de afslutninger Borup havde inden for rammen tog KK07s målmand Morten Sørensen sig sikkert af.




I de allersidste minutter blev KK07 ramt af et par udvisninger, som gav gæsterne mulighed for at lægge ekstra tryk på. Et velkæmpende KK07 hold fik dog redet stormen af og holdet ligger nu med 21 point på en fin fjerdeplads.


Inden kampen spillede også serie 4 forårets sidste hjemmekamp. Holdet var i stærk opstilling med bl.a. Frederik Pagh og Anders Christensen på holdet, og samtidigt med spillere som Mathias Dehn, Lukas Impgaard, Bjørn Lassen og mange andre i spillemæssig topform, blev det for stor en opgave for gæsterne fra Sdr. Rind/Vinkel.

For KK07 scorede Magnus Bitsch 2, mens Lukas Impgaard, Anders Jørgensen , Benjamin Mørcke og Oliver Rothman hver scorede ét.




Også serie 4 ligger med 21 point på en flot fjerdeplads. Begge hold slutter næste weekend foråret af med udekampe mod henholdsvis Løgstrup G&IF og Rødkærsbro.